SØNDAG, SOMMERLÆNGSEL OG EN PERFEKT T-SHIRT

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Åh, jeg føler altså at denne weekenden var overstået inden den rigtig var gået igang, og selvom jeg elsker at starte på en ny uge, så måtte denne mandag morgen godt lige have udskudt sig selv et par dage. Jeg er vist blevet for gammel til kun 4-5 timers søvn to nætter i træk. Nåh men nu er der heldigvis kun den rare del af mandagen tilbage; jeg har overstået dagens træning, lavet den lækreste mexi-bowl til aftensmad og er nu krøbet under dynen, klar til at kigge tilbage på nogle af sidste uges fornøjelser.

img_0427II Jeg elsker de morgener, hvor jeg har tid til at gøre lidt ekstra ud af morgenmaden og hygge med en god bog eller magasin. I lørdags var der tid til favoritkombinationen; skyr med banan, vindruer, æbler og mandler, grape med mynte, et blødkogt æg og detox vand med ingefær og citron. Og sammen med Euroman var det ret perfekt lørdagsselskab II

img_0440II Min Calathea plante har vokset sig så stor og fin, og jeg bliver altid så glad af det grønne liv, den giver til min stue II

img_0398II Netflix & Chill .. her var det sæsonfinalen på Westworld, som altså blev betragteligt bedre af at blive indtaget sammen med en rawbite og romkugle fra Wedo. Godt nok en kompleks serie, som jeg stadig lige skal beslutte mig for, hvad jeg synes om II

img_0484II Pre-dinner snacks til fejringen af min venindes 30års fødselsdag i lørdag. Sådan et bord kan man ikke andet end at blive lækkersulten (og tørstig) af II

img_0490II Når nu man er lidt bagud på energi i weekenden, er der kun én ting at gøre; byens bedste hindbærsnitte fra Holms Bageri og kærnemælkshorn on the side. Jeg kører en omvendt januar detox; mere kage! Januar er så kedelig i forvejen, så der er ikke nogen grund til at gøre den mere trist ved også at fornægte sig selv nogle af livets bedste glæder – de spiselige II

img_0519II Efter at jeg for nogle uger siden var forbi California Kitchen for første gang, har jeg hungret efter at komme tilbage efter deres mexibowl. Men man kan jo ikke spise ude altid, så igår forsøgte jeg med en hjemmelavet bowl – og det blev simpelthen så lækkert. Har spist det samme igen i aften, og jeg tror altså, at det her bliver en ret sikker kandidat til titlen som min favorithverdagsmad II

5 comments

  • Ida

    Mexicansk mad er det bedste! Synes desværre bare ikke der er sindsygt mange mexicanske spisesteder i København 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Jeg er ret glad for både Condesa og Barburrito, men derudover vil jeg give dig ret i, at udvalget af mexi-steder er lidt begrænset i Kbh 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Må vi få opskrift på din mexi-bowl?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Det må I afgjort Mette! Jeg får lavet et seperat indlæg med opskriften på den i denne uge 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Åh hvor er du god👏🏻👏🏻👏🏻

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SØNDAG, SOMMERLÆNGSEL OG EN PERFEKT T-SHIRT