Hverdagsliv

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

8. august 2016

Godmorgen venner, hverdagen kalder endnu engang, og som jeg skrev igår, håber jeg i den grad, at denne mandag viser sig fra sin blide side. Det ville passe mit post-festival-ramte jeg glimrende. Jeg faldt i søvn lidt efter 22 igår og at have fået otte timers søvn er allerede et skridt på vejen. Mandag, du og jeg skal nok finde ud af det i dag. Ikke mindst ved tanken om de mange rare og sjove øjeblikke, sidste uge bød på.

FullSizeRender// Inden der gik festivalstemning i den, binge-watchede Mads og jeg Stranger Things en stor del af tiden sidste uge. Har I set den? Hvis ikke, så gør det. Den ligger på Netflix og den er forunderlig, nervepirrende og uhyggelig på samme tid og jeg har været fuldstændig opslugt af hvert enkelt afsnit //

IMG_8838// Det giver sig selv, at det var en magisk oplevelse at stå midt i det her inferno af konfetti torsdag nat, da Kygo fik hele bøgescenen til at danse med hænderne i vejret //

IMG_8845// En gå-hjem-toast efter en lang aften er umiddelbart den bedste investering (især i dagen efter) og efter klokken 02 er hvidt smørstegt toastbrød og smeltet ost nærmest en gourmet-kombination, haha // 

IMG_8865// Vi fik dog også mad, der var af en lidt anden kaliber end førnævnte gå-hjem-toast. Som fx denne kartoffel-mascarpone pizza i selskab med spritz, som virkede som den eneste mulige løsning på, at få os igang igen lørdag, hvor vi var noget så tømmermændsramte // 

IMG_8875// Lidt krøllede og fedtede tog vi os derfor også ud om lørdagen, men festivallykken og de store smil kunne man heldigvis ikke tage fra os //

IMG_8883// Hjemme igen søndag gjorde Mads og jeg stop på vores yndlings Vesterbro-hotspot Dyrehaven, hvor jeg fik verdens bedste egg benedict, som en sidste civiliseret kraftanstrengelse inden jeg gik hjem og røg i hyggetøjet og på sofaen, som afslutning på en uge af den virkelig, virkelig gode slags //

  • Reply
    Lullumut
    8. august 2016 at 15:55

    Jeg så hele første sæson af Stranger Things på en weekend – så cool serie 🙂 Vild slutning!!

    • Reply
      merimeri
      9. august 2016 at 22:06

      Glad for at jeg ikke er den eneste, der blev helt opslugt. Og ja, vild finale. Glæder mig allerede til sæson 2!

  • Reply
    Katrine Guldbæk
    9. august 2016 at 14:50

    Der var så mange lækre madsteder igen i år på Smukfest – var selv nede på CANblau et par gange, så lækkert 😀

    • Reply
      merimeri
      9. august 2016 at 22:06

      Åh CANblau ville jeg også så gerne have prøvet, da jeg havde læst godt om den, men nåede desværre aldrig forbi. Det må blive næste år 😉

Kommenter