35 VELUDNYTTEDE KVADRATMETER

interior-35kvmBilleder herfra

Eftersom et nyt studieår snart går igang, så betyder også for rigtig manges vedkommende, at de står overfor at skulle flytte i en ny lejlighed. Og eftersom træerne jo ikke vokser ind i himlen og det er de færreste af os, der som studerende har råd til at gå ud og købe en 2 eller 3-værelses lejlighed, så er der mange der måske starter i en 1-værelses lejlighed? Det var i hvert fald tilfældet for mig, da jeg for snart 8 år siden startede på CBS. Min tid som københavner startede først småt med et lejet værelse på Frederiksberg og et halv år efter i en kollegielejlighed på Østerbro, som nok var større end mit værelse på Frederiksberg, men trods alt stadig småt. Og i sådan en situation er det altså med at tænke kreativt for at få mest muligt ud af sine kvadratmeter.

Det er lejligheden heret ret godt bud på, og jeg synes virkelig, at man her har formået at få de 35 kvadratmeter til at syne af mere. Det er lykkedes at få plads til både spisebord, seng, sofa og skrivebord uden at lejligheden virker omklamrende og jeg kunne helt sikkert godt have brugt inspirationen herfra, dengang jeg skulle finde på plads på mit kollegieværelse.

Er der nogle af jer derude, der også bor småt og hvordan har I så fået indretningen til at gå op?

BLÅ NUANCER, SOMMERSKO OG FERIEGLÆDE

130716FILIPPA K PULLOVER II ASOS DENIM SKIRT II H&M ESPADRILLOS II PROENZA SCHOULER PS1 BAG 

Jeg håber ikke, at I allerede nu er trætte af at se på mig i min nye blå favoritstrik? Den er bare så blød og rar og den har næsten været på hver dag, siden den kom med hjem fra Stockholm. Den er sågar kommet med til Italien, hvilket måske nok var en kende for ambitiøst eftersom vejrudsigten da vi tog hjemmefra ikke lovede nogle dage med andet end fuld sol og et par af 30 grader, men så er jeg da på den sikre side 😉 Prøver altid at være på forkant med min pakning, for at begrænse at alt for mange unødvendige ting bliver slemt med frem og tilbage – men som I nok kan fornemme på eksemplet med den blå strik, så lykkes det ikke altid, ahem.

Håber ellers, at I har det godt derhjemme og at den danske sommer viser sig fra sin pæne side? Indlægget her er planlagt inden vi tog afsted, så jeg forestiller mig, at når dette indlæg bliver udgivet, er jeg “travlt” optaget med at fundere over hvilken smag dagens gelato skal være med, hvilke italienske fristelser dagens aftensmad skal bestå af og hvordan min strategi for at vinde i 500 skal være. Åh, ferieliv <3

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Første ferieuge er gået og vores staycation har simpelthen fungeret over al forventning. Det har været så rart bare at have en hel uge herhjemme, hvor vi har kunne lave en masse hyggelige ting, som vi normalt ikke får gjort. Dagene har føltes lange og rare og billederne her er god lille påmindelse om nogle virkelig gode ferieminder.

FullSizeRender-3// Jeg indledte første feriedag med en løbetur rundt om havnen. I det fineste solskin løb jeg om bryggen, Knippelsbro, Inderhavnsbroen og Christianshavn og endte ud i en ganske fin tid, selvom jeg det sidste halve år har døjet med en løbeskade //

FullSizeRender-1// Hjemme fra løbeturen ventede dette morgenbord mig <3 Vi har den seneste tid, mest i sjov, drømt lidt om at åbne et morgenmadssted på Vesterbro og verdens bedste avocadomad ville helt klart komme på menukortet // 

IMG_8552// Tirsdag pakkede vi bilen og picnickurven og sætte kurs mod Møns Klint. Den danske natur kan altså noget helt særligt //

FullSizeRender-2// Nye sommer espadrillos fra H&M <3 //

IMG_8557// Hverdagslykke og onsdagspicnic på Vesterbro //

FullSizeRender// Torsdag nåede jeg også forbi Kunstforeningen Gl Strand, som lige nu udstiller fotografen Mario Testino. Så fint og absolut et besøg værd //

IMG_8564// Alt man behøver til en vellykket staycation; en smule solskin og en liggestol i gårdhaven //

STRIBEDE FLÆSER, TRÆSKO OG GAMMEL TASKE-KÆRLIGHED

110716ASOS SHIRT DRESS II H&M WOODEN HEELS II RIKA STAR BAG II

Til trods for en masse gode intentioner om bruge den stribede flæsekjole fra asos flittigt, da jeg købte den tilbage i foråret, så har det ikke været tilfældet og den har faktisk kun været i brug én sølle gang indtil de her billeder blev taget i mandags. Lidt skørt, for når jeg ser kjolen på billederne her, kan jeg jo godt se, at den er fin og sidder pænt, så den har nok bare skulle kræve lidt tilløb. Kan I også have det sådan med nogle køb, som I ellers troede ville blive garderobefavoritter med det samme?

Til gengæld har jeg fået arbejdet mig varm på kjolen nu, og den har således været på adskillige gange i denne uge. Aller helst i kombination med min nye yndlingsstrik og hvide sneakers, for et afslappet sommeroutfit, som har været perfekt til de kølige dage, vi har haft fornøjelsen af.

Mine træsko-hæle er nogle ældgamle sager fra H&M, som jeg hev ned fra loftet den anden dag. Sådan et par, som jeg nok aldrig skiller mig af med, men som ryger lidt ud og ind af den faste garderobe fordi de trods alt ikke er super belejlige til hverdag. Remmene gnaver nemlig lidt og de er nok lige et halvt nummer for små, så kan ikke holde ud af have dem på en hel dag, men der er altså alligevel et eller andet ved dem, som gør, at de får lov at blive boende – og komme på i ny og næ.

Lidt samme historie gør sig efterhånden gældende for min Rika taske, som snart kan fejre 10 års jubilæum i min garderobe, hvilket gør den til et af mine ældste materielle bekendtskaber. Man kan godt se på den, at den er ved at være lidt slidt, men med kernelæder gør det ikke helt så meget, og jeg nyder stadig, at tage den med på tur nu og da. Længe leve gamle garderobefavoritter, hvilket altså er noget helt særligt i en tid, hvor der ellers hersker lidt af en brug og smid-væk kultur.

Jeg er nysgerrig på at høre, hvad det er det ældste I har i jeres garderobe?

VACATION TIME

Skærmbillede 2016-07-14 kl. 08.06.21Foto herfra

 Vores første ferieuge hjemme i DK er allerede ved at være gået, og vi er nu klar til sidste uge, som spenderes under varmere himmelstrøg, langt væk fra internet men i kort afstand til en pool, Aperol Spritz og de bedste venners selskab. 

Jeg kommer til at holde fri fra bloggen – sådan en ferie fra internettet skulle efter sigende være sundt – men jeg har selvfølgelig planlagt lidt indlæg til jer undervejs, så her kommer ikke til at være helt stille. Og jeg vil glæde mig til at vende tilbage til jer og jeres kommentarer næste weekend.

I mellemtiden håber jeg, at I alle får den bedste uge. Den danske sommer skulle efter sigende være på vej, og hvis det er tilfældet, så er DK altså ikke noget helt tosset sted at tilbringe sommeren <3