FRISTELSER FRA H&M + KODE TIL FRI FRAGT

TIDSOPTIMISTEN, YNDLINGSNEDERDEL OG TORSDAGSPLANER

260716COS TSHIRT II KOKOON SILK SKIRT II PROENZA SCHOULER PS11 TINY BAG II H&M ESPADRILLOS

Der er altså ikke gået et b-menneske tabt i mig og således er jeg for fjerde dag i træk vågnet før klokken 6 og har følt mig lysvågen. Det betyder til gengæld også, at jeg for en gangs skyld har tid at blogge fra morgenstunden i dag, eftersom jeg har træningsfri her til morgen og derfor føler jeg har al tid i verden til at lave alle mulige hyggelige ting … og kender jeg mig selv ret, ender jeg alligevel med at stresse ud af døren 5 minutter efter, jeg havde forestillet mig at skulle være på arbejde, haha. Jeg er verdensmester i at få tiden til at forsvinde, fordi der altid liiiige er noget jeg skal. Kender I det?

Nåh det var dagens dosis selvindsigt. I virkeligheden ville jeg vise jer billederne her fra i tirsdags, hvor jeg efter arbejde fik lokket Mads med ud og skyde et par billeder, inden jeg skulle mødes med nogle veninder til tirsdagsvin og takeaway. Outfittet er så simpelt, som det nærmest kan blive, men det er nu engang dét, jeg føler mig bedst tilpas i, og med min blå taske som kontrast, synes jeg faktisk ikke, at sættet bliver kedeligt. Nederdelen er året rundt én af de ting, jeg bruger oftest i garderoben, og hvad end det er med en simpel t-shirt, top eller bluse, så fungerer den altid. Tænk hvis ens garderobe kun bestod af sådan nogle stykker tøj, som uanset hvad man parrede dem med, ville fungere. Det ville vist være enden på tøjkriser, som vi nok alle sammen har fornøjelsen af engang imellem.

Inden jeg ender med at bruge al min overskudstid denne morgen på at skrive til bloggen, så må jeg hellere komme i bad og komme videre i teksten. Solen skinner, i hvert fald et sted omme bag skyerne, det er fredag i morgen, jeg har en yoga-aftale med en veninde efter arbejde og efterfølgende kaffeaftale med en anden, så denne torsdag kan kun blive god.

Hav en dejlig dag derude.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FRISTELSER FRA H&M + KODE TIL FRI FRAGT