COS INTRODUCES SIMPLISTIC SWIMWEAR

cos-swimwearII 1 CROSS-OVER SWIMSUIT 320kr II 2 DOUBLE-SIDED BIKINI TOP 200kr II 3 DOUBLE-SIDED BIKINI BOTTOMS 150kr II 4 TRIANGLE BIKINI TOP 150kr II 5 HALTHERNECK BIKINI TOP 200kr II 6 BIKINI BOTTOMS 150kr II 

Jeg blev ret glad, da COS igår sendte nyhedsbrev ud og introducerede deres nye kollektion af badetøj. Synes af og til, det kan være svært at finde minimalistisk og velsiddende badetøj uden det bliver samme prisniveau som fx badetøjet fra North – og jeg er altså for nærig til at betale 1100 kr for en badedragt. I forbindelse med Sri Lanka brugte jeg ret lang tid på at jagte en ny bikini og badedragt uden at jeg desværre fandt noget, der var rigtig godt.

Det tyder det til gengæld på, at COS nu har hjulpet mig med. Jeg var i hvert fald hurtig til at klikke både den sorte cross-over badedragt (nr. 1) og de enkle bikinitrusser hjem (nr.6) og nu venter jeg spændt på at modtage dem.

COS har i øvrigt fri fragt til og med på mandag den 2. maj, hvis der er andre end mig, der er fristede.

AFLYST TØJKRISE, NYE FLÆSER OG BLÅT BLIKFLANG

zara-ruffle-skirt

II ZARA RUFFLE SKIRT (link) II H&M CONCIOUS TOP II PROENZA SCHOULER PS11 TINY BAG II VAGABOND PUMPS II

Som jeg skrev i søndags, så nåede min tøjkrise heldigvis at blive løst i tide til min kusines konfirmation. Jeg endte med en flæsenederdel fra Zara og en ret fin broderet top fra H&M Concious, som jeg desværre ikke kan finde online længere, men har set den i flere H&M butikker, så den burde være til at få fingrene i. Sammen med et par klassiske sorte pumps, røde læber og mit blå blikfang af en taske, endte det faktisk med at fungere ret godt og jeg følte mig fin uden at være for pyntet. Faktisk har jeg været på udkig efter en lidt mere klassisk nederdel i et andet snit end mine mange skater skirts, og taget min forkærlighed for flæser i betragtning, var dette et perfekt køb. 

Hvad synes I om outfittet – er det for kedeligt til en festlig dag som en konfirmation?

PERFECT BASIC WEAR FROM OTHER STORIES

basic-wear-other-stories

II OTHER STORIES T-SHIRT 195kr II OTHER STORIES LONG SLEEVED WOOL TOP 325kr II OTHER STORIES WOOL SWEATER 350kr II 

Jeg er muligvis den sidste i verden til at opdage, at Other Stories har nogle virkelig lækre basis styles, og som en inkarneret basisgarderobe-entusiast skuffer det mig egentlig lidt. Til gengæld har jeg taget revanche for mit manglende bekendskab den seneste uge, hvor jeg både har købt denne perfekte grå t-shirt og den blødeste merinould jumper i mørkeblå, som jeg desværre ikke har kunne finde online. Næste køb bliver den tynde sorte uldblusesom jeg har manglet i gardereoben i evigheder.

Kendte I til Other Stories fine basis styles i forvejen?

NY YNDLING OG GAMMEL GARDEROBEKÆRLIGHED

kimono-outfit

II TOPSHOP KIMONO (OLD) II OTHER STORIES TSHIRT II TOPSHOP JEANS II PROENZA SCHOULER PS1 BAG II ZARA LOAFERS II TRINE TUXEN ROUND NECKLACE II SUSANNE FRIIS BJØRNER PIN NECKLACE II 

Godmorgen kære læsere og glædelig søndag! Vi har været tidligt oppe i dag og allerede 8.30 er der afgang mod Vordingborg, hvor min yngste kusine skal konfirmeres i dag. Kjolekrisen er blevet løst, og jeg er istedet endt med en fin flæsenederdel, en silkelignende top og høje, sorte pumps. Hvis der bliver tid til det, skal jeg nok få taget billeder af outfittet i løbet af dagen, da jeg synes, det er et ret pænt og nemt festoutfit, som nemt kan kopieres.

Indtil da, vil jeg istedet dele mit outfit fra i fredags, hvor jeg havde den rareste fridag, som I kunne følge med i blogindlægget i går. Kimonoen, som jeg havde på, er noget af det ældste i min garderobe – købt i London tilbage i 2011 – og alligevel stadig en af favoritterne. Sådan en ting som jeg hvert forår glæder mig til igen at kunne tage på, som jeg ikke tror, jeg nogensinde vokser fra stilmæssigt. Den blev i fredags parret med en ny favorit; den blødeste grå t-shirt fra Other Stories, som allerede bliver skambrugt, og som jeg skal på jagt efter i andre farver. Håber, den findes i sort og hvid også. Når først man har den perfekte t-shirt, så er der ingen grund til at nøjes. 

Hav en herlig søndag derude!

24 TIMER MED MIG // FREDAGSLIV

Det er efterhånden lidt tid siden, jeg sidst har delt hverdagsglimt her på bloggen og da det altid er et populært indlæg, så får i dag lov at komme med mig rundt på fredagsfridagen igår.

IMG_7850

07.10: Selvom der ikke er noget vækkeur der ringer i dag, så lykkedes det mig alligevel ikke at sove længere end til lidt over klokken 7, hvor solen insisterende forsøger at tvinge sig igennem gardinet i soveværelset. Mads sover dog stadig, så jeg lister mig istedet ned i stuen, hvor jeg bruger en halv times tid på at scrolle igennem Instagram, Facebook, Snapchat og læse lidt blogs, inden Mads også er vågen. Vi har besluttet os for at holde træningsfri i dag og istedet have en sløv morgen hjemme. Vi ligger og snakker lidt i soveværelset inden vi ved en 8-tiden bevæger os ud i solen for at købe morgenmad.

08.15: Solen brager ned over Vesterbro, som ligger øde hen denne morgen, og selvom klokken ikke er mange, kan man allerede nu mærke varmen. Vi smutter i Døgnnetto og køber ind til morgenmad og aftensmaden og slår også lige et smut forbi Lauras Bakery hvor en syndig kanelsnegl ryger med hjem i nettet.

IMG_7851

09.00: Ved en 9-tiden er vi tilbage i lejligheden og får gjort morgenbordet og aviser klar. Et fast weekendritual, som er noget nær den bedste start på dagen. Særligt én artikel i dagens Berlingske gør et stort indtryk på mig, og blev udgangspunktet for dette ret personlige indlæg. Vi bruger et par timer med morgenmad og aviser, inden jeg smutter i bad og får skiftet det uglede hår og hyggetøjet ud med noget lidt mere passende. Vi skal til fødselsdag hos Mads’ mormor om eftermiddagen, men indtil da vil vi nå et par timer ude i solen i gården.

11.30: Vi finder et spot i gården, hvor der både er læ og fuld sol, og de tæpper vi ellers havde fundet frem til at holde os varme, bliver hurtigt overflødige. Jeg er helt og aldeles vild med foråret på dage som i dag! Vi bruger timerne i solen på at læse magasiner, jeg laver blogindlæg og spiser en let frokost. Ristet rugbrød med avocado og et spejlæg er altid en vinder.

IMG_7854

14.00: Lidt over klokken 14 sætter vi kurs mod Frederiksberg og fødselsdagsfejring. Et hurtigt stop på Gl. Kongevej for at købe blomster med til fødselaren, og jeg får også lokket Mads til at tage et par outfitbilleder, som kan komme på bloggen søndag.

14.30: Den står på fødselsdagsboller med tandsmør (seriøst, HVORDAN kan hvede smage SÅ godt?!) og lagkage en masse og der er nu noget ret hyggeligt ved sådan en eftermiddagsfødselsdag, som jeg ellers synes, er blevet lidt en glemt disciplin til fordel for enten brunchfødselsdage eller aftensspisning? Vi bruger resten af eftermiddagen på Frederiksberg, hvor der også bliver tid til en tur i Frederiksberg Have med mine svigerforældres nye hund Wilma.

IMG_7856

18.15: Vi er tilbage på Vesterbro igen. Jeg sætter mig og går igang med indlægget her, mens Mads går i køkkenet (jep, herhjemme er det oftest manden i huset, der står for madlavningen), mens der bliver skruet godt op for musikken i baggrunden.

19.30: Filmen “Der kommer en dag” har endelig fået premiere og da jeg var ret fanget af traileren, bliver vi enige om at se den i aften. Den går i Imperial klokken 20, så vi når kun lige at få spist aftensmad, inden vi igen er på vej ud af døren. Der skal jo også være tid til at blive forsynet med det obligatoriske bland-selv-slik og popcorn.

22.30: Årh filmen var god – og vanvittig barsk. Har nævnt det før, men dét der med uretfærdighed og børn, det kan mit hjerte slet ikke stå for og jeg havde tårer trillende ned af kinderne i stort set alle de 119 minutter, filmen varede. Det er så forfærdeligt, hvad de drenge på Godhavn – og mange andre børnehjem dengang – har måtte gå igennem og man forstår godt hvorfor, en del af dem ikke er sluppet derfra uden varige men. Derfor ville jeg også sådan ønske, at de kunne få den offentlige undskyldning og anerkendelse, som de har jagtet i et årti nu.

23:00: Jeg er jo ikke den store natteravn til andet end festlige anledninger, så ved en 23tiden kalder sengen og jeg bruger ikke mange minutter på at falde i søvn, efter hovedet har ramt puden. 

Således tog min fredagsfridag igår sig ud. Hvad brugte I dagen på?

Older posts