FRAKKEFORNØJELSE OG WEEKENDGLÆDER

checked-coat-outfit-inspiration

II H&M CHECKED COAT II MAGASIN BLOUSE II GANNI SILK LACE SHORTS II VAGABOND PUMPS II PROENZA SCHOULER PS1 BAG II

Nåh men jeg kunne altså ikke lade frakken hænge 😉 Da jeg med H&M app’en kunne få 25% på en valgfri vare, var valget pludselig ikke så svært længere, og med hjem kom den. Den blev indviet med det samme og har indtil videre været en stor fornøjelse. Tilbuddet om 25% gælder i øvrigt til og med på søndag. Online skal du bruge koden 3169 og i butikkerne skal du blot vise tilbudet inde på app’en.

Også shortsene er nye, og de er det perfekte eksempel på, hvor farligt det bliver for mig (shopping-wise) at arbejde inde midt i byen, haha. Det er så nemt liiige at gå en tur rundt og lure på vej hjem. I onsdags slog jeg fx vejen forbi Magasin, hvor jeg på et stativ med restudsalg faldt over blondeshortsene her fra Ganni. Kiggede også på dem sidste år, men var for nærig til at give fuld pris, og fandt dem aldrig på udsalg. Altså indtil i onsdags. Nu er de mine, og selvom jeg til en start var lidt betænkeligt over, hvorvidt det ville fungere med strømpebukser til, så synes jeg faktisk, det endte med at fungere ret godt, og jeg høstede da også flere komplimenter for dem på job. Kan I lide dem?

Nåh det blev til en frygtelig lang snak om tøj. I virkeligheden ville jeg fortælle om min weekend, som jeg glæder mig ekstraordinært meget til. For det første har weekend fået en helt ny (og endnu bedre) betydning, nu hvor der er fuld fart på hverdagene med arbejde. For det andet er det lykkedes mig at fylde denne weekend op med udelukkende fantastiske planer, hvilket blot gør glæden endnu større. Mads afleverer speciale i dag, så når jeg i eftermiddag kan pakke computeren sammen og holde weekend, har vi planer om først at smutte i Tivoli, hvor vi lige kan nå at få Halloween med, derefter en drink eller to på NOHO i kødbyen for at fejre, inden vi har bord på Retour Steak, som i min optik er et af byens bedste steakhouses både på pris og kvalitet.

Lørdag skal jeg til et alumni netværksmøde med mine gamle venner fra CBS Case Competition, hvor vi bl.a. skal høre et foredrag med Soulaima Gourani, som er en enormt inspirerende og dygtig erhvervskvinde, debattør og foredragsholder. Søndag har jeg en stand på Onkel Dannys Loppemarked og om aftenen skal Mads og jeg til koncert med Jamie XX i Vega. Nedtællingen til weekend er hermed sat igang!

Glædelig fredag, venner.

SØNDAGSPLANER // KOM MED PÅ LOPPEMARKED

6421042-s-er-der-loppemarked-p-onkel-dannys-plads476463_631877563493189_1819788415_o

Jeg skrev forleden, at lagersalg var en oplagt weekendbeskæftigelse her til efteråret, og nu kommer så endnu en tilføjelse til listen: indendørs loppemarkeder.

Hvor sommermånederne er fyldt med loppemarkeder, så er de knap så hyppige om efteråret, hvilket til dels nok skyldes, at det vil være temmelig koldt og dermed ikke særligt attraktivt at bruge en hel dage ude i kulden på nuværende årstid. Heldigvis er der nogle af sommermarkederne, der er rykket indenfor, deriblandt Vesterbro loppemarkedet på Onkel Dannys plads, som plejer at være garant for gode fund til rimelige priser. På søndag rykker markedet indenfor i et lokale ved Halmtorvet/Kødbyen, og jeg har en stand sammen med et par veninder. Så ved du ikke, hvad du skal bruge din søndag på, vil jeg anbefale dig at slå vejen forbi. Og kom endelig hen og sig hej, hvis I spotter mig. Vil elske at hilse på jer!

Loppemarkedet har åbent fra 11-17 og du kan læse mere op det her.

 

 

WEEKLY WANTS # 18

checked-coats

II 1 H&M CHECKED WOOL COAT II 2 GANNI CHECK COAT II

Under sidste uges jagt efter en navyblå frakke, slog jeg vejen forbi H&M. Held i min søgen efter den blå frakke havde jeg ikke, men til gengæld faldt jeg over denne ternede frakke, som jeg nu ikke helt kan få ud af hovedet. Synes den er ret sej og sjov, og alligevel klassisk i farve og snit. Måske den skulle udgøre det for min blå frakke. Den koster 750 kr, hvilket jeg også synes, er en absolut overkommelig pris.

Kan I lide den?

Er man ikke til den budgetvenlige variant, så har jeg fundet en anden virkelig fin udgave fra Ganni, som alt andet lige nok også er i en bedre og kraftigere kvalitet.

KØKKENÆSTETIK

design-nation-tea-towelsREKLAME II PRODUKTERNE ER MODTAGET SOM GAVE II

Søndag og igår havde vi min far inde og agere håndværker i lejligheden, hvor han hjalp til med at få gjort nogle af alle småprojekterne færdig, deriblandt knager til viskestykker. Og til de af jer som måske nok tænker, at knager, viskestykker og den slags køkkendimserier er uvæsentlige, må jeg med det samme erklære mig for uenig. For mig er de små detaljer nemlig mindst lige så vigtige som køkkenet i sig selv, og jeg kan da heller ikke sige mig helt fri fra at have brugt adskillige timer de sidste 14 dage inden jobstart på at lede efter de rette knager, haha. Er jeg den eneste, som går lige så meget op i den slags som i en ny sofa eller spisebordsstole? 

Nåh men som I kan se på billederne her, så har jeg fundet de helt rette knager – og viskestykkerne dertil. Og det er takket være den danske designvirksomhed DESIGN NATION, som heldigvis går lige så meget op i de små detaljer i boligen, som jeg gør, og derfor tilbød at komme mig til undsætning med deres Link wall hook og Chroma tea towels. Er det ikke blevet fint?

Jeg er i hvert fald ovenud tilfreds, og nu mangler vi så bare at tage stilling til, hvad der skal ske på væggen bag kogepladen. Metrofliser, rå væg, som der er nu, eller noget helt tredje. Vi er i syv sind omkring det. Hvad tror I, kunne være pænt?

Forhandlere af Design Nation finder du her.

MANDAGSØNSKER

the-kinfolk-home

II 1 NATHAN WILLIAMS – THE KINFOLK HOME II 2 LA BRUKET HAND SOAP II 3 BOLIA MARBLE TRAY II 

Selvom september bød på en overflod af gaver grundet fødselsdag og specialeforsvar, og jeg dermed næsten har kunne strege alt fra ønskesedlen her, så skal jeg da ikke sige mig fri fra, at nye ønsker er kommet til. Således drømmer jeg i dag om at klikke disse tre sager hjem. The Kinfolk Home fordi jeg vil elske at bladre bogen igennem for at finde inspiration til vores fortsatte indretning, og fordi den vil udgøre en yderst pæn coffeetable book. LA Bruket håndsæbe til badeværelset stående i marmorbakken fra Bolia som det til 299 kr næsten vil være syndigt ikke at købe, nu jeg har haft en ide om en marmorbakke til sæber og creme på badeværelset, siden vi flyttede ind. 

Older posts