Skønhed

SUNDAYS ARE FOR PAMPERING

27. september 2015

perfect-manicureII FAVORITTER TIL EN SØNDAGSMANICURE II

Jeg er sikkert ikke den eneste, som gerne spenderer lidt ekstra tid på mig selv om søndagen? En hårkur. En ansigtsmaske. Eller en manicure. Nemme point direkte ind på velvære-kontoen og så er der altså en lille flig af luksus forbundet med at gøre noget godt for sig selv. Det skal man huske.

Jeg har i hvert fald gjort klar til en søndagsmanicure og tænkte, at jeg lige vil dele mine favoritter hertil med jer. 

Jeg starter med at fjerne gamle rester af krakeleret neglelak. I øjeblikket bruger jeg en neglelakfjerner fra essie, som med c-vitamin sørger for at fjerne selv den mest besværlige neglelak. Så er jeg som noget nyt begyndt at bruge en håndscrub. Tænkte i starten, at det var lidt skørt, men det virker altså. Og med tanke på, hvor meget man udsætter ens hænder for at bakterier i løbet af en dag, så giver det egentlig virkelig god mening engang imellem at rense hænderne i dybden med en scrub. Denne, også fra essie, virker samtidig blødgørende og fugtende, og det er kærkomment, hvis man som jeg, har tørre hænder.

Derefter på med en god og fed håndcreme. Jeg har netop købt denne fra balance me som trænger hurtigt ind i huden uden at fedte, selvom den er ret fed i konsistensen. Når hænderne er bløde og lækre, så fortjener neglene samme behandling og jeg prøver at huske, et par gange om ugen at smøre mine negle med en blødgørende olie. Så undgår man også neglerødder og negle der flækker alt for nemt. Jeg har brugt denne de sidste par år og er indtil videre ikke stødt på et bedre alternativ. 

Som prikken over i’et; på med ny neglelak. Jeg har savnet de mørke farver på neglene, som altså trods er pænest når de køligere temperaturer udenfor melder deres ankomst, og jeg har derfor pakket sommerlakkene væk og istedet genfundet en favorit fra sidste år. Den dybgrønne the perfect cover up fra essie. 

Således klar til en ny uge med velplejede negle.  

  • Reply
    Lullumut
    27. september 2015 at 15:23

    Det er altid rart at blive introduceret for nogle nye skønhedsprodukter, og håndscubben bliver jeg da nødt til at prøve 🙂

    • Reply
      infashionwebelieve
      27. september 2015 at 15:36

      Ja det må du gøre. Jeg fik den i en gave engang, men har først for nyligt taget den i brug. Den er nu en tro følgesvend og giver ultrabløde hænder, når den efterfølges af en håndcreme.

Kommenter