DETAILS AND A GIVEAWAY WINNER

LIFE BESIDES BLOGGING

Jeg havde sidste dag på job i Nykredit i går. Det føltes meget vemodigt, og også lidt endegyldigt, at gå ud af svingdøren til den virksomhed, som jeg har været en del af de sidste 6 år. Jeg har været i Nykredit siden jeg tilbage i 2008 startede på bacheloren HA Almen på CBS. En uddannelse der dog ikke endte med at være det rigtige valg, og jeg startede efter et års tænkepause på en bachelor i interkulturel markedskommunikation i stedet. Studiejobbet i Nykredit hang dog ved, og det har været fantastisk at være del af en så stor organisation, hvor jeg har fået lov at kunne udvikle og udfordre mig selv fagligt, i takt med jeg er kommet længere i mine studier og er blevet mere målrettet omkring hvad det er for områder jeg netop ønsker at beskæftige mig med. Nu mangler jeg efterhånden kun et år af min kandidat i økonomi og virksomhedskommunikation, og det er derfor tid til at prøve noget nyt. Denne gang uden for de vante rammer i Nykredit.
Som jeg har nævnt tidligere, så starter jeg på mandag hos PR- og kommunikationsbureauet Help. Det næste halve år som fuldtidspraktikant som led i mit studie, og forhåbentlig efterfølgende som assistent resten af min studietid. Og jeg glæder mig! Jeg glæder mig til at skulle fordybe mig endnu mere i det kommunikationsfag som tiltaler og fascinerer mig så meget. Jeg glæder mig til at blive en del af et nyt sejt team. Og så glæder jeg mig til at skulle ud og stå på gyngende grund igen. Der er nemlig intet så lærerigt som udfordringer, og dem skal man aldrig stoppe med at opsøge. 
Det næste halve år bliver travlt, da jeg ved siden af fuldtidsjobbet hos Help også følger 2 fag på CBS. Måske bloggen kommer til at lide lidt under det .. Jeg håber det ikke, men I kender sikkert alle det når man bliver overhalet indenom af virkeligheden, og alle gode intentioner pludselig bliver slået skat-mat. Nåh, det må vi tage til den tid, skulle det ske. 
Lige nu glæder jeg mig bare helt vildt til det nye kapitel der venter lige rundt om hjørnet.

Hvis I har lyst, så må I meget gerne dele hvad I laver til daglig. Er I stadig studerende, er I på arbejdsmarkedet eller måske noget helt tredje? Det kunne være så rart at lære jer lidt bedre at kende.

Write a comment

  • Det lyder smadder-spændende – og hårdt, men det lyder som om du gør alt det du er vild med. Vigtigt!Jeg er lige startet på femte semester på lingvistik på Aarhus Universitet. Dvs. jeg skriver bacheloropgave og tager samtidig tilvalg på litteraturhistorie. Det er to nye store ting dette semester, og det er en smule angstprovokerende, men som du selv skriver er det godt at mærke jorden gynge lidt under en ind imellem ;)Held og lykke med praktikstart i morgen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusind tak Cassandra, og tak fordi du havde lyst til at dele. Det er rart at vi har et system som giver plads til forkerte valg, inden man lander på den rette hylde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg glæder mig også til at kunne dele det herinde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha ja, man skal virkelig ikke underkende hvor stort et privilige det er at være studerende, samt huske at nyde den megen fritid som oftest følger med oveni hatten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor lyder det bare sejt og spændende Louise, tak fordi du havde lyst at dele! Det er sjovt (og for det meste ret fantastisk) som livet nogle gange kan tage en i en helt anden retning, end man måske først lige havde udset sig. Jeg er også spændt på hvor jeg ender når jeg om et års tid skal ud og søge mit første rigtige fuldtidsjob.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh tusind tak kære Louise. Er også noget så spændt! Nej dét kunne jeg forestille mig. Er også fuld af respekt over for jer der jonglerer både fuldtidsjob og fuldtidsblog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det bliver bare så spændende søde Line og glæder mig til at høre og følge med i hvordan det går 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder fedt, held og lykke OG tillykke med det 🙂 Jeg læser dansk på KU, 3. semester. Jeg læste faktisk selv et semester på IVK på CBS inden jeg landede det rigtige sted 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Jeg er pædagog og fitnessinstruktør! Puha, de søde studietider. Hvorfor huskede jeg ikke at nyde dem 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Held og lykke med din kommende praktik – det lyder superspændende! Har selv en cand. mag. inden for litteratur og medier og har tidligere arbejdet som radiojournalist men sidder i dag i en helt anden type stilling som HR- og kommunikationschef i en større virksomhed. Et vildt spændende og udfordrende job hvor jeg har været med til at ændre på rigtig mange ting og arbejder sammen med mange spændende og kreative mennesker :-)Tak for en god og inspirerende blog!/Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det bliver så spændende 🙂 Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med det 🙂 Ja, selv arbejder jeg som Salg & Marketing Assistent på fuld tid, og der er tiden ikke altid lige til at blogge, når jeg kommer sent hjem og er træt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

DETAILS AND A GIVEAWAY WINNER