GOING CORPORATE WITH A BLUE SHIRT

Jeg er inde i et godt flow på shoppefronten, og har virkelig fået gjort mig nogle gode køb de seneste uger, som jeg glæder mig til at få vist jer. Første køb i rækken er denne blå klassiske skjorte fra Soulland, som blev erhvervet til en virkelig god pris på Finderskeepers i dag. Dermed kan jeg også strege endnu et køb fra mine opdaterede shoppeliste. Skjorten minder egentlig ret meget om den klassiske Ralph Lauren skjorte, dog til en brøkdel af prisen og i et lidt mere loose fit, som egentlig passer mig fint. 
Det var min første gang på Finderskeepers – men absolut ikke sidste. Der var så mange fine ting, nyt som gammelt og priserne er virkelig gode. Udover skjorten fik jeg også købt en virkelig fin poster, samt en sort klassisk kjole fra Monki som jeg har jagtet længe. Den er helt ny, hang stadig med mærker, og jeg var heldig at kunne snuppe den med hjem for en 50’er. SÅ er der altså noget ved at shoppe. Nåh men mon ikke I også snart får den at se i aktion på bloggen.
Nyder I ellers påskeferien derude? Vejret er jo fantastisk idag, så I har min tilgivelse hvis I ikke lige har tid at læse blogs 😉

En forestilling om sommer

Se hvor tingene er fra her
Det kan godt være at det blæser koldt udenfor idag, men solen skinner og jeg leger derfor lidt med tanken om sommer og bare ben. Og hvad de bare ben skal være iklædt.
Der er ingen tvivl om at min sommer garderobe i år bliver meget sort/hvid og minimalistisk. Sidste sommer blev ellers brugt i både print, blondenederdele og lyse farver, men jeg kan mærke at det ikke er dér jeg skal hen i år. Jeg vil have at min sommergarderobe også skal afspejle den stil jeg har resten af året. Det forvirrer og irriterer mig at have en fragmenteret garderobe, og jeg bliver ked af fx at have 3 lyse nederdele fra sidste sommer hængende uden at de overhovedet har været i brug siden sommerens sidste varmende stråle forlod os sidste år. Idealet er jo netop at kunne bruge den samme garderobe hele året rundt. Kjoler, shorts og nederdele, blot uden strømpebukser indenunder. Toppe og t-shirts uden behovet for strik eller cardigans udover. Jeg er selvfølgelig godt klar over at hverken læderbukser eller uldcardigans formentlig kommer meget i brug det kommende halve år, men de få bør så være undtagelsen. 
Kollagen her afspejler ret godt mig og hvordan min stil i en sommerlig udgave kan tage sig ud. Jeg glæder mig i hvert fald til at få udnyttet min eksisterende garderobe bedre her til sommer, og vil se det som en sjov udfordring at forsøge ikke at skabe to garderober; en til sommer og en til vinter.
Hvilke tanker gør I jer om jeres sommer garderobe?

Japanske vifter fra Susanne Friis Bjørner

Godmorgen søde I, og glædelig påske. Jeg vil lige vise jer mine fine nye øreringe som jeg modtog i sidste uge. 
Er de ikke flotte? De er fra smykkedesigneren Susanne Friis Bjørner, som netop nu har lanceret en smykkekollektion inspireret af den japanske viftetradition. Jeg kendte faktisk ikke til Susanne Friis Bjørner i forvejen, men hendes enkle design og gode materialer tiltaler mig bestemt. Kollektionen fås i sølv, forgyldt sølv, sort rhodineret sølv og som noget nyt, nu også rosaforgyldt sølv. Der er altså noget for enhver smag. Se bare hendes hjemmeside her.
Jeg vil smutte over og træne nu, og nyde at jeg derefter kan gå på påskeferie med god samvittighed, plads til at spise lidt ekstra de kommende dage 😉
Øreringene er modtaget som gave

Simpel tirsdag

Lindex shirt / Just Female jeans / Isabel Marant Bobby boots

Dugfriskt dagens skudt for kun et øjeblik siden. Jeg knus-elsker mine nye sko, og har lyst til at have dem hele tiden. Heldigvis er de vildt nemme at style og jeg synes jeg kan bruge dem til næsten det hele i min garderobe. Mit outfit idag er egentlig ret klassisk (jeg er all-in på løs skjorte og smalle jeans tendensen i øjeblikket), men jeg synes at støvlerne alligevel ender med at gøre outfittet ret casual og underspillet, så ikke det bliver for damet. Dét er nemlig et prædikat jeg ikke helt klar til endnu 😉 
Jeg har haft en ren overskuds tirsdag som blev lagt ud med træning i morges, derefter hjem at læse, så var jeg lige ude og lure lidt i H&M; (og måske der kom lidt med hjem fra shoppelisten) og inden længe går turen til den italienske restaurant Il Buco ved Islands Brygge. Er blevet anbefalet den et utal af gange, så nu skal det altså være. Jeg er stor fan af det italienske køkken (måske fordi al maden er så syndig), så jeg tænker at det kun kan blive godt. Er der mon nogen af jer der har været der?

My first pair of Bobby’s

 Se nu der .. Bobby er flyttet ind! Jeg spurgte mig selv om jeg overhovedet kunne udgive mig for at være modeblogger, og så ikke samtidig eje et par Isabel Marant Bobby? Svaret er nej! Så selvfølgelig måtte jeg slå til da muligheden bød sig 😉 
Ej jeg har sukket en del efter dem det sidste lange stykke tid, og pludselig kunne jeg slet ikke forestille mig en sammenhængende garderobe uden disse. Kender I når man får det sådan med et item?
Nåh, men jeg havde egentlig besluttet mig for at jeg først ville købe dem efter jeg havde været på loppemarked og sælge ud af garderoben i starten af maj, men på min tur rundt på Frederiksberg i lørdags ville skæbnen det altså at jeg kom forbi Zornig på Gammel Kongevej .. Som sælger Isabel Marant .. og som jeg vidste havde Bobby hjemme .. i min størrelse. What a coincidence 😉 “Desværre” passede de perfekt, endda så godt at jeg slet ikke havde lyst til at tage dem af igen. Og så måtte de jo med hjem. Sådan gik det altså til at min lørdag blev en del dyrere end forventet. Til gengæld er jeg helt ekstatisk over mine nye sko, og jeg kan slet ikke vente med at få taget dem rigtig i brug.