Man skal aldrig gå ned på leopard

The universe of Pico

For et par uger siden havde jeg et møde med den københavnske smykkebutik Pico, og det er der kommet noget rigtig godt ud af, som I skal glæde jer til at høre om – men tilbage til det lidt senere ..
Kender I Pico? Pico har eksisteret siden 2004, designet er dansk, materialerne er gode, priserne er endnu bedre (det er næsten det bedste af det hele) og så sidder guldsmeden Lina, selv ude i baglokalet og laver alle smykkerne. Dén tanke kan jeg godt lide. 
Jeg kan huske dengang jeg lige var flyttet til København, da var Pico en af de butikker jeg altid liiige skulle ind forbi og lure hos. Dengang var signatursmykkerne farvestrålende, og især deres tynde snor-armbånd kunne tiltrække mange kunder. Meget er sket siden, men det er bestemt ikke til det dårligere. De farvestrålende accessories er der stadig, men lækre og enkle smykker fylder efterhånden også en del i Pico’s fine univers. Og det gør en perlekollektion også. En meget fin en af slagsen endda.
Pico har for nyligt åbnet en webshop, så det nu er muligt at få fingrene i de fine smykker, hvis man ikke lige bor i nærheden af Pico’s butikker på Østerbro eller i Indre by. 
Nåh men tilbage til det jeg startede med. Jeg har nemlig indgået et samarbejde omkring bloggen, sammen med Pico, og det skal også komme jer til gode! Når nye kollektioner rammer butikken, så står jeg klar til at se de nye fine ting. Og det bedste af det hele? Jeg får lov til at få nogle smykker med hjem til jer og til mig. Samarbejder der involverer forkælelse af jer, kære læsere, de er altid sjovere at stable på benene, og jeg glæder mig sådan til at vise jer smykkerne tæt på.
Første giveaway er allerede på trapperne, så gør jeg klar på tasterne 😉
Jeg har i øvrigt fundet en vinder af min beauty giveaway, og den heldige blev louisetrier. Jeg har sendt dig en mail!

5 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Man skal aldrig gå ned på leopard