You should get to know me

I er kommet rigtig mange nye læsere til takket være omtalen hos TV2.dk og Altfordamerne.dk, og det er jeg så sindsygt glad over. Så derfor et stort og begejstret VELKOMMEN TIL.

Når man får nye gæster, så er det også på en sin plads med en ordentlig præsentation af mig selv. Jeg kunne sende jer ned igennem bloggens arkiv, for at finde ud af hvad jeg egentlig er for én, men det kunne godt blive lidt af et projekt, så det vil jeg spare jer for 😉
 Istedet må det være på tide med en spørgerunde. Mener det bliver den første af sin slags her på bloggen, men der er jo en første gang for alting, ikke?
I må spørge mig om alt mellem himmel og jord, og så lover jeg at svare i et samlet indlæg.

Jeg vil jo også gerne lære jer lidt at kende, så hvis I har lyst, så må I rigtig gerne skrive lidt om jer selv, fx hvor gamle I er, hvor i landet I bor og hvad I laver til daglig. Blogmediet er jo skørt og fantastisk på samme tid – det er en sjov tanke at man hver dag sidder og skriver med nogle mennesker man i bund og grund ikke aner hvem er. Gid man også var lidt bedre til det ude i den virkelige verden, hvor vi ellers lidt kan have en tendens til at have en meget stor personlig sfære, som fremmede nødigt skulle trænge igennem 😉

Sommer du kan bare komme an

Findes der noget mere fantastisk end uventede kærestegaver på en solskinsmandag? Nej vel. Min kæreste er virkelig god til det med gaver, og igår overraskede han mig med min yndlings Ray Ban model, Erika, i en sej brun tortoise. De er SÅ flotte på, og jeg er vild med de lidt retro ovale glas, som jeg tror passer de fleste ansigter.
De er købt hos Smartbuyglasses her, og det kan klart anbefales. Gratis levering og virkelig gode priser. Disse solbriller kan fx erhverves for knap 650 kr, hvilket er væsentligt billigere end hvad de kan købes hos i butikkerne herhjemme.
Hvad synes I om mine nye solbriller?

SUNDAY COMFYNESS

H&M; sweatshirt / Isabel Marant pour H&M; tank / H&M; jeans / Nike Roshe sneakers

Søndags komfort når det er bedst. Sneakers er ellers lidt af et særsyn her på bloggen (og på mig for den sags skyld), men da dagen igår blev brugt på en lang gåtur med min kæreste rundt på Vesterbro og Frederiksberg, så blev glæden ved mine Nike Roshe lige genfundet. 
Jeg kan godt lide ideen om sneakers, og synes det kan se sindsygt cool ud – på alle de andre. Kender I den følelse? Jeg ender altid med at føle at mine fødder ser enormt store og kluntede ud i sneakers, i forhold til de sko jeg normalt ifører mig. I virkeligheden er det jo helt skørt, og jeg vil derfor gerne udfordre den selvopfattelse lidt. Første skridt blev så igår 😉 
Jeg matchede dem helt simpelt med forvaskede sorte jeans, en oversized tank og en sweatshirt. I mit drømmescenarie så var jeg iført en printet sweatshirt fra Kenzo, men da jeg absolut ingen intentioner har om at spendere 1500 kr på en sweatshirt, så måtte jeg tage mig til takke med det næstbedste; H&M;. Sweatshirten er helt basic, den er fra H&M; Man og kostede den nette sum af 79 kr. Den er super blød og lækker, og er altså således en anbefaling værdig, skulle man mangle en sweatshirt. 
Håber I alle har haft en dejlig weekend?

Testing / L’oréal Mythic Oil

De seneste uger har jeg testet L’oréals nye hårplejeserie, Mythic Oil. Serien er baseret på arganolie og olie fra bomuldsfrø, og så er den fri for parabener. Hårolie  er der efterhånden ikke noget nyt i, men jeg har ikke før haft prøvet hverken shampoo eller hårmaske baseret på de lækre olier. Det har dog helt klart været en fejl, for mit hår har VIRKELIG haft godt af det. Den seneste måned inden jeg blev klippet var mit hår i en sørgelig forfatning; tørre og spaltede spidser og kruset hår. Brugen af L’oréals Mythic Oil shampoo hver anden dag, og hårmasken en gang om ugen, gjorde dog mit hår markant blødere, sundere og nemmere at arbejde med, og jeg glæder mig til at fortsætte med produkterne her efter mit frisørbesøg. Jeg har ellers sværget til Redken de seneste år, men jeg må sige at jeg er positivt overrasket over produkterne her. 
Indlægget er på ingen måde sponsoreret, men når et produkt overrasker så positivt som disse, så synes jeg tippet er værd at give videre!
Jeg har søgt lidt rundt, og de serien ser ud til at kunne købes billigst her, hvor priserne ligger ca. 40% under vejl. udsalgspris.

New hair don’t care

T by Alexander Wang tee / H&M; jeans / Acne boots

Lørdagssimpelhed når det er bedst. Jeg har en weekend uden vilde planer, så jeg lagde min dag ud med en løbetur (og kunne med glæde slå min egen PR på hastigheden), derfra til frisøren for at få lidt liv tilbage i håret. Jeg er ikke blevet klippet siden i sommers, så mine spidser trængte gevaldigt (ja, jeg er konservativ med mit hår, og får næsten altid bare klippet spidser). Der røg næsten 7 cm af, men til gengæld har jeg nu igen fint og sundt hår. Elsker følelsen af nyklippet hår, og ville virkelig ønske den følelse kunne vare ved. Det kender I sikker godt?
Resten af dagen skal bruges på bloglæsning, lidt arbejde og ellers hygge med min søde mand. Så rart!
Hvad har I af planer for resten af weekenden?