Hverdagsmakeup

Wardrobe challenge – Day 7

H&M; blazer / Cos silk top / Asos skirt / Pavement boots

Beklager den lidt tvivlsomme billedkvalitet, men jeg var stædig igår, så da der var et kort ophold i regnen, fik jeg lokket min kæreste med ud og tage et par hurtige billeder.
Udfordringens officielle afslutning, og denne gang iført pudderfarvet silketop. Den opmærksomme læser kan måske huske at jeg fik den i bachelorgave af mine søde svigerforældre før sommerferien, efter at have sukket efter den i lidt tid. Desværre har den stort set hængt ubrugt lige siden, og det var både synd og skam, fordi den virkelig er fin. Igår satte jeg den derfor sammen med to garderobe-favoritter som altid virker, gråt a-skirt fra Asos og blazer fra H&M.; Synes den sarte pudderfarve fungerer ret godt sammen med grå, og mit problem med toppen har i virkeligheden nok været at jeg tidligere kun har forsøgt den brugt sammen med sort, hvilket jeg synes er for stor en kontrast. Den grå farve bløder ligesom outfittet lidt op, hvis I kan følge mig?

Jeg vil en af de kommende dage komme med en konklusion på min garderobeudfordring, jeg skal bare lige have ordentlig tid til at sætte mig og få skriblet mine tanker ned. Ét er sikkert, det bliver ikke den sidste garderobeudfordring.

21 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Hverdagsmakeup