21092013

H&M; cashmere knit / Charlie Joe silkdress / Acne Track boots / Maria Black spear bracelet

Jeg var et smut forbi den lokale H&M; den anden aften for at kigge efter cashmere tørklædet som jeg viste igår. De havde desværre ikke fået det hjem endnu, så jeg har stadig til gode at se det live, hvilket lidt er forudsætningen for at kunne vælge mellem dét eller cashmere/uld tørklædet fra TGTBB. Til gengæld havde H&M; fået alle deres cashmere jumpers og cardigans hjem. Jeg manglede jo en grå strik jf. min efterårsshoppeliste, men da jeg er absurd sart mht uld og den dertilhørende kradsen, så er det de færreste strik jeg kan holde ud at have på. Cashmere til gengæld dét er jeg stor tilhænger af, og med hjem kom da også et styk blød og varm jumper, som blev indviet allerede igår. Synes den er perfekt at style med en løsere nederdel – eller kjole, som jeg gjorde det igår, og den vil uden tvivl også gøre sig godt med et par sorte skinny jeans og et par korte støvler. Jeg har virkelig gjort mig nogle gode køb i denne måned og har samtidig fået streget en del fra efterårsshoppelisten. Glæder mig til at give jer et recap når vi nærmer os månedens afslutning. Har bestemt ikke planer om at skulle købe mere den næste uge, men kender også mig selv godt nok til at vide at sådan et postulat ikke er garanti for noget som helst, så derfor venter jeg også lige med at opsummere månedens shopping 😉

Help me choose

H&M; cashmere scarf 399 DKK / Toogoodtobebasic wool/cashmere scarf 420 DKK

Jeg havde jo ønsket mig TGTBB tørklædet i fødselsdagsgave, men det var desværre ikke blandt gavehøsten i denne omgang. Men måske det ikke gør så meget. Jeg har nemlig luret lidt på kashmir tørklædet fra H&M;, er i butikkerne og online nu, og er pludselig i tvivl om, hvilket af de to jeg helst vil have. Prisen er nærmest identisk. H&M; tørklædet er i 100% kashmir mens det fra TGTBB er i 95% uld og 5% kashmir. 
Hvilket ville I vælge?

Noget om bluser ..

Jeg forstår simpelthen ikke at jeg altid synes jeg mangler bluser. Sidste måneds optælling viser jo tydeligt at det ikke er tilfældet – i hvert fald ikke rent kvantitativt. Alligevel synes jeg ofte at jeg har problemer med at lave et sammenhængende outfit, fordi jeg altid går i stå ved overdelen. Måske det er et tegn på, at det ikke er de rigtige items jeg har i min garderobe eller måske jeg bare stadig er i tvivl om hvilke overdele jeg føler mig bedst tilpas i, og derfor famler lidt i blinde?!
I et forsøg på at finde frem til hvad det er for overdele jeg mangler, for at gøre mine frustrationer mindre, der er jeg kommet forbi Choopin.dk. Kender I til den onlineshop? Choopin.dk fører et hav af mærker, bl.a. Inwear, Day Birger et Mikkelsen og Soaked in Luxury. Sidstnævnte står også bag den grå og den sorte strik fra kollagen og du kan købe Soaked in Luxery her.
Jeg har enormt mange toppe uden ærmer og tshirts, men her om efteråret så kræver disse brugen af en cardigan, og cardigan/top-looket er jeg desværre ikke så gode venner med. Derfor tror jeg at jeg vil bruge noget af dagen idag på at fundere over hvilke overdele jeg føler mig godt tilpas i og hvordan den ideelle samling af overdele ser ud.

Hvilke bluser foretrækker I? Og hvordan bruger I jeres kortærmede toppe her om vinteren?

Indlægget er sponsoreret men er 100% et udtryk for egen holdning

En ny veninde på armen

Maria Black SPEAR bracelet

Weekenden er endelig over os, og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har glædet mig så meget til at holde fri. De seneste ugers travlhed er ikke gode for den dårlige samvittighed (og perfektionisten) og jeg synes jeg halter bagefter med alting. Læsningen, gode indlæg til bloggen, veninder, tid til kæresten, deadlines med arbejdet osv. Weekenden skal udover en reunion i morgen og et par møder søndag, derfor bare bruges på at få indhentet lidt af alt det forsømte. Og for så lige at lave en rød tråd mellem billede og tekst i indlægget her, så vil jeg indhente forsømt tid iført det her virkelig flotte armbånd 😉 Jeg holdt nemlig sidste omgang fødselsdagsmiddag igår, og var så heldig at få dette Maria Black armbånd af mine svigerforældre. Jeg siger jer det er fint, og det skal bogstaveligt talt bo på min arm fra nu af. Jeg har savnet armbånd, og dette skal derfor være første skridt på vejen mod en armbåndssamling som jeg vil være lige så glad for som min samling af ringe. Har allerede kig på lidt forskellige, men inden vi ser os om så er det jo jul (there, I said it), og der kan jeg jo passende ønske mig nogle af dem!

Put some color on

Party Line / Chatterbox / Morange / Coral Bliss

MAC er min absolutte favorit når det kommer til læbestifter og for tiden er jeg ret glad for at tilføre lidt farver til mine læber også til hverdag. Det er ikke fordi min samling er så omfangsrig, men synes alligevel at jeg efterhånden har en farve der passer til de fleste anledninger. Den mørke Party Line er nok den jeg bruger sjældnest, da den er meget mørk og derfor er lidt svær at style. Morange har jeg mest på til fest, mens Chatterbox og Coral Bliss er de farver jeg bruger til hverdag, hvor de tilføjer en let rosa/koral farve. Det eneste jeg mangler er faktisk en lidt mere sart lyserød, så det må være næste tilføjelse til samlingen. 
Er I til læbestift/gloss/eller plejer I jeres læber med noget helt tredje?