Frk Smilla

Det hænder at jeg af og til bliver fristet af noget, nogle af de andre damer i blogland har erhvervet sig (ok det er løgn, det sker nærmest hver gang jeg læser et indlæg), og denne gang er det modeso der står for dagens fristelse.
Object har nemlig lavet fine Smilla, og efter at have set den på fine Tine så er jeg altså svært begejstret .. og så det jo meget apropos print 😉
Smilla kan findes lige her
Og så får man ovenikøbet 20% rabat på sin første onlineordre hvis man tilmelder sig deres nyhedsbrev.

Når en bliver til to, og to bliver til for mange

Tre gange dyreprintet fodtøj erhvervet inden for en ganske kort periode er i hvert fald for mange, hvis det stod til min kæreste. Igår fik de zebrastribede således følgende komplimenter fra ham, med på vejen: “det ligner sutsko børnehavebørn går i” og “du ligner en zoologisk have”. Han giver mig virkelig ikke meget at arbejde med, men på denne her giver jeg mig altså ikke 😉 Jeg er KÆMPE fan af dyreprint i øjeblikket, og når det begrænses til sko, så er det bare er perfekt måde at få lidt sjovere detaljer ind i garderoben på. 
Hvad siger I til dyreprint, for eller imod?

Med vind i skørterne

Zara silk shirt / Zara skirt / Bianco boots

Nu lød jeg jo helt frelst da jeg snakkede onlineshopping tidligere .. Det er jeg ikke .. Altså frelst! I går fejrede jeg nemlig en god indsats med opgaven og købte denne fine nederdel fra Zara med hjem. Mig og Zaras fysiske butik på strøget har ellers et rimelig anstrengt forhold til hinanden og det er yderst sjældent jeg får forvildet mig derind. 1. størstedelen af ekspedienterne derinde er så sure at det halve kunne være nok og 2. der er altid så ulideligt mange mennesker derinde. Igår havde jeg dog nærmest butikken for mig selv, og det kunne være gået grueligt galt hvis ikke det var fordi jeg kun havde 10 minutter at slå mig løs på. Derfor var jeg også mådeholden og shoppede kun nederdelen med hjem. Har  nemlig et mål om at få tilføjet bare en lille smule mere print til garderoben i løbet af de næste par måneder, fordi jeg synes det er sådan en fin tendens. Næste item på listen er et par printede bukser og jeg hælder pt mest til disse eller disse
Hvordan har I det med hele den her print tendens? 

Studded heels

Sølle 10 dage inden BA skal være færdig, og jeg har ikke onlineshoppet en eneste gang i løbet af min intensive skriveperiode (høj 5’er til mig) .. Det fejrer jeg så ved at falde i svime over de her støvler online. Man skulle jo nødig blive helt frelst i forhold til onlinefristelser vel? 😉
Jeg drømmer om en udvidelse af garderoben på skotøjsfronten, idet sko ofte lige er dét ekstra, der får et ellers ordinært outfit til at sidde spot on. Jeg er således på udkig efter både flade og høje nyerhvervelser (altså i mit drømmescenarie – i virkelighedens verden er min løn jo for længst brugt) og lige nu forelsket hovedkulds i disse. Synes de er super rå med alle stenene og så er hælen stadig ikke højere end de også kan gå til hverdag. Tjek!
Find dem online hos Zara til kun 329 kr. 

09052013

Designers Remix knit / TGTB silk top / Dr Denim jeans / Ellos espadrilles / Ebay bag

De næste 14 dage er jeg helt og aldeles i BA-opgavens varetægt. Var jo egentlig ellers startet tidligt, men synes alligevel tiden er løbet lidt fra mig på den opgave og jeg skal i øjeblikket løbe stærkt for at nå det resultat jeg gerne vil nå. Indlægget herinde bliver derfor nok også lidt sporadiske indtil jeg har afleveret d. 27.
I går aftes trak jeg dog stikket ud et par timer, for at nyde dejlig mad hos svigerforældrene – og få taget et dagens til jer. Jeg er meget simpelt klædt for tiden, men når tankerne er andetsteds, så er det virkelig også befriende bare at kunne trække de de klassiske garderobefavoritter, som man ved fungerer og hvor man føler sig godt tilpas. Det kender I sikkert også godt?