Torsdags-leopard

Jeg har fået leopard på hjernen. Som i jeg bruger ekstremt meget tid på at lede nettet rundt efter budgetversioner. Kærlighed til leopard eller ej, så nægter jeg nemlig at smide mange hundrede kroner efter tendensen. Mange af budgetversionerne kommer bare nemt til at se lidt tarvelige ude, så det er altså lidt af en tidsrøver at finde gode bud, kan jeg godt fortælle jer 😉
Luksusudgaven er fra Celine, og er rimelig ultimativ – ligesom prisen på 2.999 kr også er det! Budgetudgaven derimod er fra Bloomingdales og kan erhverves for den nette sum á 358 kr. Og af en budgetversion at være, så synes jeg faktisk de ser ud til at være ganske fornuftige i mønster og kvalitet.
Hvad synes I?

Denimskirt: Stylingforslag

Som lovet igår; stylingforslag til denimnederdelen. Efter jeres kommentarer igår, er jeg blevet mere og mere overbevist om at det er nederdelen fra Monki jeg vil gå efter. Skal ind til byen om lidt for at købe det sidste af fødselsdagsgaven til min kæreste, så tænker lige at kigge forbi Monki!
Nåh, men stylingen altså .. På denne tid af året ville jeg style den med strømpebukser, et par flade støvler, en strik i et causal fit, toppe den med et lækkert tørklæde og så selvfølgelig tilsat et ton af sølvsmykker. Simpelt og klassisk, og et outfit som kan gå til de fleste anledninger. Til sommer derimod ville jeg style den med bare ven (forhåbentlig!), en badedragt brugt som top, eller alternativt en tank med bryderryg. Dertil en stor hat, for at skygge mod den enorme mængde af sol, som vi naturligvis får, og sidst men ikke mindst et par flade sandaler eller espadriller. Gerne i leopard, tak! Nåede aldrig at få fingrene i de leopardmønstrede sandaler fra Topshop som jeg har vist tidligere, men de spøger stadig, så jeg skal helt klart have fundet noget lignende.
Hvordan ville I style denimskirtet?

Tuesday

H&M; knit / Velour dress / Acne boots / Acne scarf / Jane Kønig necklace / Vintage gold necklace

Vejr, vind og humør var ikke rigtig med mig idag, da der skulle tages billeder, så I må nøjes med et par snapshots af dagens detaljer. Leo-cardiganen er allerede blevet lidt af en favorit i garderoben, og i dag har jeg mixet den med en gammel mintgrøn kjole fra Velour. Udtrykket bliver lidt mere fint og sart, fremfor når jeg styler leo’en med sort, men jeg synes faktisk det fungerer ret fint. Hvad siger I?

Luksus vs budget

Som I måske husker, så drømmer jeg om at gå foråret og sommeren i møde i en forvasket sort denimnederdel. Har oprindeligt haft kig på den til venstre som er fra Ganni, men synes også de 700 kr som den koster, er lige i overkanten af hvad jeg vil spendere på sådan en sag. Derfor har jeg søgt highstreet-land lidt rundt for at finde et billigere alternativer. Monki er svaret. I perfekt forvasket kvalitet, og til en virkelig god pris.
Laver et indlæg senere med hvordan jeg ville style nederdelen, både her til foråret og til sommer.

Find henholdvis Ganni nederdelen her og Monki her

On my monthly wish list # 1

Så skal vi til det igen. Marts måned er lige om hjørnet (jo, den er) og man må derfor gerne planlægge den kommende måneds køb allerede nu. Især hvis det fungerer som en overspringshandling fra dagens studieaktivitet ovenikøbet 😉
Hvor februar måned har stået på køb af en lidt dyrere kvalitet, bl.a. lædernederdelen fra Toogoodtobebasic, så planlægger jeg at holde marts måneds shopping på et minimum. Jeg har nemlig sat mig selv i sigte, at jeg inden foråret er omme, skal have investeret i en Stella McCartney Falabella taske. Derfor har jeg også kun afsat 500 kr til den kommende måneds shopping. Et beløb jeg har i sinde at bruge på en ny bikini (160 kr), en printet nederdel, som jeg også har skrevet om tidligere (80 kr) og en sort printet overdel, hvor jeg stadig veksler mellem Geek-tee eller Comme des FUCKdown tank (hhv. 165 og 195 kr). Better late than never right? Simple highstreet-køb, som stadig har mange anvendelsesmuligheder. Altså måske lige med undtagelsen af bikinien, som nok gør sig bedst i kombination med sommer og vand.
Mange af jer har skrevet at I også planlægger jeres køb for 2013 ret nøje, så jeg er spændt på at høre hvordan det går med jeres målrettede køb?