If only I could

HVIS jeg nu godt måtte snyde lidt fra mit shopping-mål (Acne Track) og HVIS nu der ikke stadig var over en uge til lønningsdag, så kunne jeg altså ufattelig godt tænke mig den her skønhed. Forelskede mig i den allerede tilbage i maj måned hvor de store dele af blogland havde været til preview på Gina Tricots autumn-kollektion. Nu er den så i butikkerne og jeg er jævnligt lige inde og lure. Og min størrelse er der (uheldigvis) stadig. Men altså 499 kr er jo også en slags penge når nu man ikke må 🙁

Beauty box


Redken er billigt i USA. Som i absurd billigt. Flaskerne med en liter i, kostede 120 kr. Jo jo, det er også et amerikansk mærke osv. men det virker alligevel vanvittigt at dk-prisen på en 300 ml flaske så skal ligge på omkring 180 kr. Derfor var der jo heller ikke andet at gøre, end at sørge for ekstra plads i kufferten, og få fyldt godt op med Redken-produkter.
Jeg har tendens til tørre og spaltede spidser (okay, hvem har ikke det?!), og har derfor fået formaninger fra min frisør om at gå efter shampoo og balsam med proteiner i. Jeg har siden sidste klipning kun brugt Redkens protein-shampoo (den mørkeblå Extreme-serie) og jeg har stadig bløde og medgørlige spidser, så der må jo være noget om snakken. Derudover bruger jeg Extreme Anti-snap, som er en leave-in lotion til håret, som beskytter mod varmeskader og knækket hår. Sammen med Aerate 08 (en styling-mousse) er det de perfekte produkter til at beskytte håret, hvis man som mig, bruger hårtørrer og glattejern de fleste morgener.
Sephora ligger overalt i New York, og hvis man skulle tro min kæreste, så blev der nok brugt liiidt for meget tid her. Men altså de har jo ALT, og så til omkring halv pris i forhold til DK. Af Sephoras eget mærke kom derfor en makeup brush cleaner og den ombloggede neglelak-fjerner, som skulle være den dovne neglelakbrugers bedste ven 😉 Cleaneren er ikke taget i brug, men neglelak-fjerneren blev indviet idag. Den virker som den skal – men altså, er jeg den eneste som ikke synes det er SÅ besværligt at fjerne neglelak på god gammeldags vis? 
Opfyldning på MAC var også en must-do på listen, så med hjem kom primeren og 2 nye læbestifter, i de fineste bærfarver. Den pink hedder Chatterbox og er sådan sart pink/rosa når den kommer på. Den er ret nedtonet, så er ret fin til hverdagsbrug. Den anden hedder Morange og er sådan rød/orange i farven.
Sidst men ikke mindst blev der også købt en mineralpudder fra bareMinerals og to cremeblush fra hhv. Bobbi Brown og Sephora med hjem. Jeg har længe gerne ville prøve mineralpudderen men en DK-pris på 410 kr har afholdt mig fra det. I New York kostede den kun 150 kr, så den behøvede jeg ikke engang at overveje før kortet var kørt igennem. Nu har jeg så brugt den siden jeg kom hjem, og jeg er solgt. Dækkeevnen er VIRKELIG god (og jeg var ellers skeptisk eftersom jeg altid har brugt flydende mineralfoundation), den sørger for at min hud forbliver mat hele dagen og så føles den bare lettere at have på, sammenlignet med en flydende foundation. 
Derudover så sværger jeg til blush. Det giver virkelig en god glød til ansigtet, især her om vinteren hvor naturligt sunkissed kinder er noget man må kigge langt efter. De rosa nuancer er ret fine til min lyse hud, så jeg har købt en sart pink og en lidt mere koral farvet med hjem. 
Phew, det blev et langt indlæg, men jeg håber I holdt ud til det sidste. Ellers så må man gerne bare kigge billeder 😉

Blackout

Vila coat / Yvonne Koné bumbag / Designers Remix dress / Topshop pants / Topshop loafers / Marc Jacobs watch / YSL arty ring

Aktuelt dagens fra idag, hvor jeg har haft min nye kjole fra Designers Remix på. Den er fantastisk, og mere eller mindre alt det jeg har drømt om til den perfekte sorte efterårskjole. Vi skal nok blive glade sammen, kjolen og jeg. Ville også lige vise jer min nye neglelak. Den er fra O.P.I og hedder Dating a Royal. Synes koboltblå negle er en ret lækker kontrast til et helt sort outfit.

Dagen idag har indtil videre stået på arbejde, og om lidt vil jeg tage ud og drikke kaffe med denne søde dame. Aftenen skal bruges på at skrive et oplæg til studiet, som jeg har fået udskudt hele weekenden, og så er der nyt afsnit af Greys, som jeg passende kan oversprings-handle med
Hav en dejlig dag skønne mennesker!

Sunday outfit

H&M; knit / Minimarket dress / Nike Roche Run 

Dagen idag spenderes i comfy tøj af høj kaliber. Jeg holder søndag med min mand, ovenpå en uge som har føltes lidt længere normalt pga jetlag, fødselsdage, studiestart og arbejde. I fredags var jeg sammen med en veninde, i Bikram Yoga på Nørrebro, og prøvede hot yoga for første gang. Er der nogle af jer der har prøvet det? I trænings-regi er det nok det vildeste jeg nogensinde har oplevet. 90 minutters træning i et 40 grader varmt lokale tærer altså lidt på kræfterne. Troede aldrig jeg skulle komme igennem timen, men da først kroppen fik vænnet sig til varmen, og jeg slog mig til tåls med at jeg ikke er i nærheden af at være smidig nok til halvdelen af yoga-positionerne, så var det faktisk en ret fed oplevelse og følelsen efter træningen var fantastisk. Det lyder helt frelst, men efter at have mistet så meget væske, så følte man sig næsten helt renset. Det er 10 dages gratis træning jeg afprøver, så håber at komme afsted et par gange i løbet af næste uge, og er lidt spændt på om ens krop reagerer anderledes på varmen når man får prøvet det et par gange.
Alt i dagens outfit er i øvrigt nye køb. Strikken er fra H&M;, købt i New York til nærmest ingen penge. Kjolen er endnu en fødselsdagsgave fra mig selv, og jeg synes den er fantastisk fin med det dråbeformede print og den fine farve. 

I’ll take you to the sneakers shop ..

De ekstra kilo hjem i kufferten fra New York blev hovedsageligt optaget af en ordentlig omgang nye sneakers. Priserne på Nike sneakers er i nærheden af halv pris i forhold til DK-priser og så havde de generelt bare et større og bedre udvalg end herhjemme. Og ahem, selvom jeg egentlig ikke er den store sneakers-pige, så er det vel noget der kan arbejdes på 😉 Nu er samlingen i hvert fald til det.
I kronologisk rækkefølge består mine nye sko af et par Lunarlon Safari, Roche Run, Lunarlon Run, Special edition Free Run 3.0 og så 2 par af de obligatoriske (og væsentligt billigere) Converse.
Udover sneakers en masse, så har jeg også købt en del nye skønhedsprodukter og lidt tøj, som jeg selvfølgelig også nok skal jeg få vist jer snarest.
Men vil I egentlig også gerne se generelle billeder fra turen, eller skal jeg holde mig i den materialistiske ånd og kun vise jer de nye køb?