Dagens ebay-shopping

Ingen regnvejrsdag uden lidt ebay-shopping 😉
Denne gang er det en fin, fin sølv choker og en løs nederdel der er blevet føjet til garderoben.
Håber sommeren kommer sammen med pakken fra Ebay, for så vil jeg matche nederdelen med den sorte tank fra A Question Of jeg bestilte forleden, halskæden, rodet hår, og converse. 
Halskæden kan købes HER og nederdelen HER

Tilbageblik

Idag for præcis 5 år siden kunne jeg med rette kalde mig for student, efter 3 år på handelsgymnasiet. 
Føler mig lidt gammel ved tanken om der allerede er gået 5 år – synes jo bare det er et lille øjeblik siden at jeg stod der og fik huen på og følte mig mere end klar til at erobre verden (eller i det mindste bare forlade den lille trygge provinsby jeg kom fra). Studentertiden var og er en fantastisk tid, og lige nu ville jeg ønske at jeg kunne få lov at opleve den igen. Selvom jeg er glad ved at være i 20’erne, så er der også bare en del ting der var sjovere da man var 18 😉
Til alle jer der bliver studenter der ude i disse dage; NYD det nu, for alt i verden! 

Når internettet er min værste fjende

Jeg har en svaghed for online-shopping, og især i udsalgstiden kan jeg næsten blive helt ustyrlig.
Dét kombineret med et ubrugt værdibevis til smartgirl, har således ført yderligere et par nye køb med sig, som jeg glæder mig til at modtage.
Fejlkøb har jeg desværre lidt for god erfaring med, så jeg har efterhånden lavet en samling “regler” for mine udsalgskøb. For det første skal det være i neutrale farver, dvs. sort, hvid eller grå. Så skal det være i et ikke syntetisk-materiale og sidst men ikke mindst skal det helst kunne bruges hele året rundt. Når jeg har disse kriterier med i mine shoppingovervejelser, så siger min erfaring mig, at der er mindst chance for fejlkøb.
Den sorte kjole er fra Day, og dem af jeg som har kigget med noget tid, ved at jeg længe har været på udkig efter en enkel sort kjole, som både kan bruges til hverdag og aften. Håber at min jagt kan indstilles med denne kjole 😉
Tee’en er fra Rütme og er helt perfekt med dens semi-transparente kvalitet og skrå lommedetalje foran.
Toppen er fra A Question Of og synes den er ret fint med det grafiske print. Glæder mig til både at bruge den til løse nederdele her til sommer, men også med skinny jeans og en stor cardigan til vinter.
Har I egentlig fået gjort jer nogle gode udsalgsfund indtil videre?
Smid endelig link hvis I har lyst til at dele. Vil elske at se hvad I har gjort jer af gode køb 🙂

23062012

Topshop cardigan / A.O. tee / BikBok leggings / Asos sandals / YSL arty ring / Vintage & H&M; bracelets
Mine dagens er blevet forsømt lidt på det seneste, men nu er jeg på banen med et aktuelt et af slagsen, som er taget tidligere idag hvor jeg tog manden i hånden og gik tur på Vesterbro.
Der er dømt kærestedag på matriklen idag, så vi startede dagen ud med lækkert morgenbord, filmhygge, gåtur .. og så har jeg hørt rygter om en 3-retters i aften 😉 I en periode hvor der har været travlt med eksaminer og arbejde, så er det rart at sætte en hel dag af til bare at være kærester. Det er i hvert fald en ting vi har fundet ud af er ret vigtigt for os, så man ikke altid kun ses om morgenen, inden man farer ud af døren.